arrowTilbage

Ka-ching opruster på marketing

04-07-2019 · Martin Frederiksen

For et par måneder siden slap Anders Stentebjerg tøjlerne og sagde sit daværende job op uden at vide fremtiden skulle byde på. 

Anders tiltræder som ny CMO og er klar til at tage næste skridt mod en international udvikling af Ka-ching. Udviklingen indenfor handel er global, og det er ikke kun i Danmark, at butikkerne er i skærpet konkurrence med e-handel. “Ka-ching har udviklet et super fedt produkt, både på feature og designmæssigt. Firmaet har helt klart se et hul i markedet og imødekommer en detailhandel, der står midt i en omstilling, hvor det klassiske butiksformat er presset af online-handel. Butikkernes bedste våben mod online-handel er at sikre, at kunderne aldrig går forgæves. Det kræver, at ekspedienterne kan understøtte og forstærke den gode kunderejse, via fremtidens salgsværktøj” siger Anders Stentebjerg.

Ka-ching POS er ikke bare et ordinært kasseapparat, men det er designet til at give kunde og ekspedient noget at tale om, da POS er designet til at inddrage kunden i salget. Anders Stentebjerg forlod i april jobbet hos Ucommerce efter tre år, hvor han også arbejdede internationalt og han har i mere end ti års erfaring med salg, marketing og udvikling indenfor tech-universet.

Drive, samarbejde og en indgående forståelse for samarbejdspartneres behov er blandt de nøgleord, som hæftes på Anders Stentebjerg, og for ham er det derfor et naturligt og udfordrende nyt skridt at slutte sig til Ka-ching. ”Anders kommer med kompetencer og erfaring, som supplerer os fremragende. Vi er klar til de næste step i vores udvikling, og det vil Anders uden tvivl kunne være med til løfte,” siger CEO Martin Sandvad.