Velkommen til Signe Trock Hilstrøm

Omnichannel ekspert indtræder i Ka-chings bestyrelse

Signe Trock Hilstrøm, som også sidder i bestyrelserne hos Matas og Raptor, er indtrådt som nyt medlem af Ka-chings bestyrelse i november 2020. Hendes imponerende CV viser stor erfaring inden for strategisk og operationel udvikling, og hos Ka-ching ser vi frem til at nyde godt af hendes omnichannel ekspertise.

Detailhandlen har efterhånden fået øjnene op for vigtigheden af gnidningsfri online løsninger og fokus på omnichannel. Det kan vi mærke hos Ka-ching, med stigende efterspørgsel på Ka-ching POS, og der er ingen tvivl om at Signe Trock Hilstrøm er det rigtige valg til den rejse, Ka-ching er på vej ud på. 

Vi har stillet hende tre spørgsmål om hendes nye post, blandt andet om hvilken fremtid hun ser for Ka-ching POS.

2020 har været et år, som har sat en stor fed streg under hvor essentiel omnichannel er for kundeoplevelsen og i sidste ende bundlinjen. Ka-ching er det mobile kassesystem, der gør det muligt for detailhandlere at tilbyde en helt ny omnichannel oplevelse, hvor butikspersonalet kan engagere kunderne overalt på butiksgulvet. Gennem Ka-ching POS på mobil eller tablet kan de gennemse, vise og sælge produkter fra kædens fulde sortiment – også de varer som måske er udsolgt i den enkelte butik. Det kan også være produkter som kun er i sortiment i de større butikker i kæden, eller som kun er på lager på centrallageret, fordi de er udsolgt i butikken. Man kan sige, at med Ka-ching POS kan man sætte hele kædens sortiment og lager i spil i hver eneste butik.

“Når man ved at op til 70% af kunderne forlader en fysisk butik uden at købe noget, så er det klart, at et omnichannel POS som Ka-ching er et ekstremt stærkt middel til at få flere tilfredse kunder som forlader butikken med fyldte poser. Jeg vil blive meget overrasket hvis ikke alle ledende retailere har et mobilt POS indenfor det næste 1-1½ år”, udtaler Signe Trock Hilstrøm.

Signe Trock Hilstrøm

“Signe har et fremragende øje for udviklingen indenfor e-commerce, og har fingrene godt nede i detaljerne omkring kundernes digitale rejse. Der er ingen tvivl om at hun er en gevinst for den udvikling Ka-ching står overfor”, siger CEO Martin Sandvad.

Velkommen til Signe Trock Hilstrøm - vi ser frem til samarbejdet.

Sådan skaber du et brand, ingen kan modstå

21 april 2021

Forbrugernes måde at shoppe på skal forstås som en refleksion af samfundet. For at forstå de tendenser, der dominerer retail-branchen, må man først forstå de sociale, politiske og økonomiske trends. Forbrugernes behov, i den vestlige verden, er ikke kun fysiske men også etiske, selvrealiserende, bæredygtige og politiske. Det handler derfor om at skabe et brand, som forbrugerne vil adaptere til deres individuelle livsstil.

Fremtidens retail er levende data

14 april 2021

Forestil dig at du går ind i en butik, hvor du får en push-notifikation i form af en velkomstbesked. I den vil du blive præsenteret af tilbud og anbefalinger baseret på tidligere køb, eller personer du følger på de sociale medier. Inde i butikken står en ekspedient klar til at hjælpe dig videre baseret på de data butikken har om dig. Det scenarie er ikke fremtiden, men den perfekte blanding af data og kunstig intelligens, som kunderne kommer til at nyde godt af – hvis redskaberne er til rådighed.

Post-corona shopping – kunderne har fået nye vaner

31 marts 2021

I godt en måned har store dele af den danske detailhandel haft åbent, og med regerings nye genåbningsplan kan storcentre og større butikker nu endelig også se målstregen. Dog er det de færreste butikker, som kører business as usual, og meget har ændret sig på et år. Her kigger vi på, hvilke nye tiltag vi er blevet mødt af, og hvilke kunderne fortsat vil bruge.


Vis mere