Ka-ching version 15

Ny forside i version 15 giver hurtig adgang til de vigtigste features

Den nye forside i version 15 indeholder tre nye features som gør Ka-ching POS endnu mere fleksibel og brugervenlig for både butikker og ekspedienter - især for butikker med mange produkter. Man kan nemt og hurtigt skabe sig et overblik, der er tilpasset den enkelte butikskædens behov og understøtte salgsprocessen. Læs med her for at finde ud af hvordan.

Ny forside i version 15 giver hurtig adgang til de vigtigste features

Hurtig adgang til de vigtigste features

Ekspedienternes behov for genveje kan være afhængig af hvilken branche, man er i og hvilken type butik, man har. Nu kan man selv vælge de vigtigste features og have dem liggende som noget af det første på forsiden. De kan let tilføjes og fjernes, så man kan have fokus på lige præcis de områder der er vigtige og mest brugte i ens butik.

Har man en eksempelvis en kundekreds, som benytter sig meget af Click & Collect, er det en fordel, at man let og hurtigt kan få ekspederet de ordrer, der ligger i POS. Så er de klar i butikken til når kunderne afhenter. En genvej til et kundeopslag er også relevant at kunne tilgå hurtigt, når man står sammen med kunden i en salgssituation. 

En anden fordel ved den personaliserbare forside er, at man kan tilpasse den efter sæson og udsalg. I travle perioder som Black Friday, jul, påske og under øvrige begivenheder, kan man fremhæve lige præcis de elementer, som man bruger mest. Under juleudsalget kan det være genveje med fokus på fx gavekort og returnering af varer, som er relevante. Der er i alt 19 forskellige features, som man kan sætte ind som genveje, heriblandt:

  • Click & Collect
  • Gem kurv
  • Tilføj gavekort
  • Ekspedient KPI
  • Kundeopslag
  • Tilføj rabat
  • Udgifter
  • og mange flere…

Hurtigt overblik over mest solgte produkter og fokus på særligt udvalgte varer

Som en personaliseret udgave kan butikken selv gå ind og vælge specifikke produkter der skal være fokus på. Det kan være man vil højne salget af en bestemt vare, og kan dermed lade det være top-of-mind hos ekspedienterne ved at vise det hver gang de åbner POS’en. Nye produkter kan også være relevante at have fokus på, og er dermed relevante at vise på forsiden.

Under sektionen med udvalgte produkter vil man kunne se de mest solgte produkter for en given periode. Det kan være for den enkelte dag, uge eller måned. Produkterne er udvalgte af systemet selv og baseret på salgshistorikken for den enkelte butik. 

Den nye forside er udviklet på baggrund af kundeønsker og med den gentænkte proces og det nye flow bliver det lettere for butikkerne at få deres helt eget kassesystem som understøtter lige præcis deres salg. Vil du høre mere om hvordan Ka-ching POS kan booste salget i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte Thomas Damgren for en gratis demo.

Thomas Damgren

Kontakt os

Thomas Damgren
+45 71 995 985
thomas@ka-ching.dk

Ka-ching klar til TCS i Sverige – certificeret og compliant

I Sverige stiller lovgivningen klare krav til POS-systemer: hver eneste salgstransaktion skal registreres i en godkendt kontrolenhed (“black box”). Formålet er enkelt – korrekt rapportering og høj grad af gennemsigtighed.

Hos Ka-ching har vi i flere år understøttet disse krav gennem en certificeret løsning fra Infrasec. Nu har vi taget næste skridt.

Ka-ching udvider med Dinero-integration – endnu nemmere regnskab for butikker

Hos Ka-ching arbejder vi hele tiden på at gøre hverdagen lettere for butikker. Mindre manuelt arbejde, færre fejl og bedre overblik. Derfor er vi glade for at kunne dele, at vi i efteråret har lanceret en integration mellem Ka-ching og Dinero.

Med integrationen bliver salgsdata automatisk overført fra kassen til regnskabet – præcis som det skal være.

Tap to Pay på iPhone er landet i Danmark – og det ændrer spillereglerne

Den 27. maj 2025 blev Tap to Pay på iPhone lanceret i Danmark. Det betyder, at butikker nu kan tage imod kontaktløse betalinger direkte på en iPhone – uden ekstra terminaler, kabler eller hardware.

For mange forretninger er det ikke bare en ny funktion. Det er en enklere måde at drive butik på.


Vis mere