Forudsætningerne for at levere en personlig kundeoplevelse har ændret sig i løbet af det sidste år. En stor del af forbrugernes handel er nu rykket online - hurtigere end man havde forventet. Mange kunder oplever, at de ikke længere er et kendt ansigt, når de går ind på en webshop, som de plejede at være i den fysiske butik. Hvordan kan det ikke gå ud over loyaliteten til et brand?
På webshoppen, såvel som i den fysiske butik, bør data være den primære drivkraft til viden om kunderne – og det hele sættes i spil af kunstig intelligens. I Ka-ching POS gør vi det eksempelvis gennem machine learning, som hele tiden indsamler data om produkter, kunder og salg for at optimere kundeoplevelsen. Det handler ikke om at lade teknologien tage over, for der er rigtig mange ting, som den ikke kan. Den skal derimod lave et stykke arbejde, som skal være basen for den personlige betjening, som ekspedienterne nu får mere overskud til at levere.
Hvilket syn har retailere på kunstig intelligens?
70 %
af retailere ser kunstig intelligens som en mulighed
73 %
mener at kunstig intelligens vil udføre nogle af de opgaver, som lige nu ligger hos mennesker
67 %
mener, at det vil føre til en højere livskvalitet og dannelse af flere job
Kunstig intelligens som lagermedarbejder
Vi har brug for at møde et menneske ansigt til ansigt, og normalt vil det menneske, man møder i butikken, ikke kun skulle møde kunden med en personlig service, men også holde styr på lager, kommende kampagner, indkøb og meget mere. Det er mange kasketter at have på samtidig, men med kunstig intelligens i kassesystemet kan meget af det logiske arbejde automatiseres. Produkters salgshistorik vil blive brugt til at forudsige kommende salg, og kan dermed fortælle hvornår der skal købes ind og hvor meget. Det løfter alligevel en del beregninger og bekymringer fra ekspedientens skuldre, og frigiver overskud til kunden (for ikke at tale om besparelser i indkøb og lageroptimering).
Kundeklubben puster liv i data
På grund af EU’s GDPR lovgivning er det stadig op til den enkelte, hvor meget data man vil have ud. Derfor vil man som kunde ikke nødvendigvis opleve alle de teknologiske fordele, brands kan tilbyde, hvis ikke man ønsker at dele sine data. Som forbrugere deler vi ikke hvad som helst, medmindre vi kan se, at der er en fordel i det. Derfor bør brands sørge for at kunne tilbyde os noget relevant i bytte for vores data. I en kundeklub kunne det være tilbud baseret på købshistorik, personaliseret service i butikken eller fordele hos samarbejdspartnere. Vi har før talt om kunstig intelligens med kundeklubben i fokus. Det kan du læse om her.
Som en del af Science City Lyngby er Retail Tech Lab et testcenter for teknologi i fremtidens retail. Ka-ching har indgået et samarbejde med en større dansk sports-retailer, som åbner en pop-up store hvor de vil teste nye koncepter indenfor retail. I tech lab'et er også virksomheden Justface Retail som bruger kamerateknologi kombineret med kunstig intelligens til at klassificere adfærd og give nøjagtig forbrugerindsigt i de kunder, som besøger den fysiske butik. Butikkerne kan bruge informationerne til at forbedre kundeoplevelsen og dermed forøge bundlinjen, samt holde øje med kundeflowet og hvornår de enkelte målgrupper besøger butikken. Justface Retail er som dansk virksomhed underlagt EUs GDPR lovgivning, og er i løbende dialog med datatilsynet for at være sikker på at standarden for individets datasikkerhed overholdes.
"Som det er i dag skal man give tilladelse til at blive ansigtsgenkendt, hvilket betyder at man skal give sit samtykke inden man går ind i butikken, og det forhindrer desværre muligheden for, at få fuldt udbytte af vores teknologi – vi håber dog på nogle lempelser på det område i fremtiden, da vores teknologi i realiteten er markant mere GDPR compliant end normal video overvågning", udtaler Kasper Rost fra Justface Retail.
FAQ
1. Hvordan kan retailere balancere brugen af data og kunstig intelligens med hensynet til kundernes privatliv og GDPR-lovgivning?
- Retailere kan balancere brugen af data og kunstig intelligens ved at respektere kundernes privatliv og overholde GDPR-lovgivningen. Dette kan opnås ved at give kunderne kontrol over deres data og sikre, at deres samtykke indhentes, før deres data bruges til personliggjort markedsføring eller andre formål. Det er også vigtigt at implementere sikkerhedsforanstaltninger og databeskyttelsespolitikker for at sikre, at kundedata opbevares sikkert og ikke misbruges.
2. Hvordan kan kunstig intelligens og machine learning i kassesystemer som Ka-ching POS forudsige købsmønstre og optimere lagerstyring?
- Kunstig intelligens og machine learning i kassesystemer som Ka-ching POS bruges til at analysere store mængder data om produktsalg, kundepræferencer og lagerbeholdning. Ved at bruge disse avancerede algoritmer kan systemet forudsige købsmønstre, identificere trends og anbefale relaterede varer til kunderne. Dette hjælper retailere med at optimere deres lagerstyring, reducere overskudslagre og øge effektiviteten i deres forretningsdrift.
3. Hvilke udfordringer står retailere overfor i forhold til at implementere kunstig intelligens i deres forretningsprocesser, og hvordan kan disse udfordringer tackles?
- Retailere står over for flere udfordringer i forhold til at implementere kunstig intelligens i deres forretningsprocesser, herunder tekniske, organisatoriske og juridiske udfordringer. Tekniske udfordringer kan omfatte integrationen af nye teknologier i eksisterende systemer og infrastruktur, mens organisatoriske udfordringer kan omfatte modstand mod forandring og behovet for at opdatere medarbejderes færdigheder og viden. Juridiske udfordringer kan omfatte overholdelse af databeskyttelseslovgivning som GDPR og sikring af, at kunstig intelligens-systemer ikke diskriminerer eller krænker kunders privatliv. Disse udfordringer kan tackles ved at investere i træning og uddannelse af personale, samarbejde med teknologipartnere og konsulenter og sikre, at der er klare politikker og procedurer på plads for at beskytte kundedata.
Ka-ching POS bruger kunstig intelligens gennem machine learning, som bliver bedre og bedre til at forudsige købsmønstre og relaterede varer jo flere salg der foretages. Derudover er al data i real-tid så lagerantal, ordrer og køb registreres med det samme. Vi er front-runners når det kommer til fremtidens kassesystem, og tilbyder gerne en uforpligtende demo.