Konto-til-konto betalinger i Ka-ching med AcountPay
Med den nye integration til AcountPay kan dine kunder betale direkte fra bankkonto til bankkonto — uden kortgebyrer, uden forsinkelser og uden mellemled.
Tvillingerne Mikkel og Kasper Dissing, der er kendt fra DRs programserie Løvens Hule, har siden opstarten af Ditur.dk stormet frem online og solgt ure for millioner. Nu gør de klar til yderligere vækst med åbningen af deres første fysiske butik, og Ka-ching er stolte over at kunne annoncere, at Ka-ching POS skal hjælpe brødrene med at smelte deres online univers sammen med den fysiske produktoplevelse.
Som pure players har tvillingeparret bag Ditur.dk haft stor succes med deres fokus på salg af kvalitetsure til overkommelig pris online, men nu er de klar til at satse på fysiske butikker som et ekstra ben i deres forretning. Den yderligere vækst skal ske med åbningen af deres første fysiske butik, der måler 447 kvm i hjertet af Aarhus.
“Tingene er gået rigtigt stærkt, og vi synes, at det er interessant at tilføre forretningen et ekstra ben ved at etablere en butik i Aarhus. Vi oplever, at der fortsat er en målgruppe, som efterspørger at prøve vores ure på, inden de køber dem. Det vil vi gerne imødekomme, selvom onlinedelen fortsat vil være der, hvor vi tjener penge. Men vi ser en fysisk butik som en nødvendighed for at tilbyde kunderne den service, vi gerne vil,” siger Kasper Dissing. Samtidig er det brødrenes ønske, at den fysiske butik skal gøre kendskabet til Ditur større gennem den øgede eksponering og forhåbentlig resultere i flere konverteringer online.
“Med Ka-ching POS får vi mulighed for at lade vores online univers smelte sammen med vores fysiske oplevelsesbutik. Ka-ching POS er intuitivt og gør det let for os at kunne skalere vores forretning i fremtiden, så vi kan fortsætte med at tilbyde en fuldendt service til vores kunder”, udtaler retail manager for Ditur.dk, Theis Hollænder.
For brødrene er det deres langsigtede mål at levere en komplet service for deres kunder gennem deres egen butik. Kunderne vil blandt andet kunne prøve ure fra et håndplukket udvalg af brandets i alt mere end 5.000 ure, men indretningen kommer ikke til at ligne de klassiske urmagere med urene udstillet i glastårne. De vil nemlig skabe en anderledes oplevelse med bl.a. lounge og kaffeservering, som fuldender den fysiske oplevelse.
“Siden starten i 2014 var vores fokus på onlinesalg, men nu tager vi næste store skridt og åbner den allerførste fysiske butik. Vi er sikre på, at stadig mere handel vil foregå online, men vi ser en stor værdi i at have en fysisk butik, hvor varerne kan mærkes mellem hænderne”, siger Kasper Dissing
Hos Mikkel og Kasper Dissing er der en forventning om at kunne hente mellem 5-7 pct. af forretningens omsætning fra Aarhus-butikken. Er modtagelsen af den fysiske butik i Aarhus positivt, er det ligeledes brødrenes målsætning, at de inden udgangen af 2023 har åbnet en butik i hver af de fire største danske byer i Danmark.
Det er planen, at Aarhus-butikken vil stå klar til at åbne på Store Torv mellem maj og juni.
Med den nye integration til AcountPay kan dine kunder betale direkte fra bankkonto til bankkonto — uden kortgebyrer, uden forsinkelser og uden mellemled.
En ny integration synkroniserer varekatalog og lager i realtid mellem din WooCommerce-webshop og Ka-ching — så du altid har ét samlet billede af din beholdning, uanset hvor salget sker.
Med Tap to Pay på iPhone og Ka-ching POS kan du modtage alle former for kontaktløs betaling direkte på din iPhone – fra fysiske betalings- og kreditkort til Apple Pay og andre digitale kortholdere. Der er ikke brug for ekstra kortlæsere eller hardware. Det er nemt, sikkert og anonymt.