Danmarks ældste kassesystem
Når man taler om at frigøre et kassesystem, så fortjener formålet, at man tager et kig tilbage på historien. Gennem vores research fandt vi blandt andet ud af, at Danmarks ældste fungerende kasseapparat er placeret i hjertet af Aarhus. Man kan ikke andet end at blive nysgerrig, når man laver fremtidens POS og finder ud af, at et kasseapparat fra 1917 stadig er i brug. Derfor tog vi et smut forbi butikken og fandt ind til kernen af, hvad der er vigtigt for kunderne.