DitUr.dk X Ka-ching POS

DitUr.dk vil satse på omnichannel og vælger Ka-ching

Tvillingerne Mikkel og Kasper Dissing, der er kendt fra DRs programserie Løvens Hule, har siden opstarten af DitUr.dk stormet frem online og solgt ure for millioner. Nu gør de klar til yderligere vækst med åbningen af deres første fysiske butik, og Ka-ching er stolte over at kunne annoncere, at Ka-ching POS skal hjælpe brødrene med at smelte deres online univers sammen med den fysiske produktoplevelse.

DitUr.dk vil satse på omnichannel og vælger Ka-ching

Som pure players har tvillingeparret bag DitUr.dk haft stor succes med deres fokus på salg af kvalitetsure til overkommelig pris online, men nu er de klar til at satse på fysiske butikker som et ekstra ben i deres forretning. Den yderligere vækst skal ske med åbningen af deres første fysiske butik, der måler 447 kvm i hjertet af Aarhus.

“Tingene er gået rigtigt stærkt, og vi synes, at det er interessant at tilføre forretningen et ekstra ben ved at etablere en butik i Aarhus. Vi oplever, at der fortsat er en målgruppe, som efterspørger at prøve vores ure på, inden de køber dem. Det vil vi gerne imødekomme, selvom onlinedelen fortsat vil være der, hvor vi tjener penge. Men vi ser en fysisk butik som en nødvendighed for at tilbyde kunderne den service, vi gerne vil,” siger Kasper Dissing. Samtidig er det brødrenes ønske, at den fysiske butik skal gøre kendskabet til DitUr større gennem den øgede eksponering og forhåbentlig resultere i flere konverteringer online.

“Med Ka-ching POS får vi mulighed for at lade vores online univers smelte sammen med vores fysiske oplevelsesbutik. Ka-ching POS er intuitivt og gør det let for os at kunne skalere vores forretning i fremtiden, så vi kan fortsætte med at tilbyde en fuldendt service til vores kunder”, udtaler retail manager for DitUr.dk, Theis Hollænder.

For brødrene er det deres langsigtede mål at levere en komplet service for deres kunder gennem deres egen butik. Kunderne vil blandt andet kunne prøve ure fra et håndplukket udvalg af brandets i alt mere end 5.000 ure, men indretningen kommer ikke til at ligne de klassiske urmagere med urene udstillet i glastårne. De vil nemlig skabe en anderledes oplevelse med bl.a. lounge og kaffeservering, som fuldender den fysiske oplevelse.

“Siden starten i 2014 var vores fokus på onlinesalg, men nu tager vi næste store skridt og åbner den allerførste fysiske butik. Vi er sikre på, at stadig mere handel vil foregå online, men vi ser en stor værdi i at have en fysisk butik, hvor varerne kan mærkes mellem hænderne”, siger Kasper Dissing

Drømmen stopper ikke der

Hos Mikkel og Kasper Dissing er der en forventning om at kunne hente mellem 5-7 pct. af forretningens omsætning fra Aarhus-butikken. Er modtagelsen af den fysiske butik i Aarhus positivt, er det ligeledes brødrenes målsætning, at de inden udgangen af 2023 har åbnet en butik i hver af de fire største danske byer i Danmark.

Det er planen, at Aarhus-butikken vil stå klar til at åbne på Store Torv mellem maj og juni.

Besøg DitUr her og find dit næste drømmeur

Retail trends du skal være opmærksom på i 2024

Det er efterhånden et par måneder siden, at vi skrev 2024 i kalenderen, og du har nok allerede lagt mærke til diverse trends. Er du nysgerrig på trends i 2024, så læs med her og bliv klogere på, hvad der rører sig, og hvilke trends du skal holde øje med.

Hvilken indflydelse har Covid 19 haft på danske butikker, og hvordan ser det ud i 2024?

Nævner man i 2024 ordet 'Corona', så er det for de fleste mennesker ikke længere den ellers så kendte mexicanske øl, man kommer til at tænke på. Nej, man tænker selvfølgelig på pandemien i 2020 og de efterfølgende år, hvor hverdagen blev vendt på hovedet og vores vaner ændrede sig markant. Det påvirkede især   detailhandlen markant. Dengang, under de første nedlukninger oplevede danske butikker en strøm af udfordringer. Fysiske butikker stod tomme og mange måtte hurtigt tilpasse sig den nye virkelighed og tænke i nye og innovative baner for at overleve. Her valgte mange at investere i deres online tilstedeværelse for at overleve.

Hvordan forholder din virksomhed sig til de stigende MobilePay priser?

I lyset af MobilePays prisstigninger har flere virksomheder inden for detailhandelen reageret ved at genoverveje deres brug af betalingsløsningen. Har du tænkt over, hvordan du og din virksomhed ønsker at forholde jer til ændringen? Læs om hvordan andre virksomheder forholder sig, men også hvordan du skaber brugervenlighed i din butik udover MobilePay.


Vis mere