Ka-ching tager ansvar og sætter fokus på bæredygtighed i detailbranchen. Vi tror på, at vi kan skabe en grønnere og mere bæredygtig fremtid for retail sammen. Læs med her for at blive klogere på hvordan bæredygtige visioner kan skabe banebrydende teknologier.
Først, lidt baggrundsviden: Det er 33 år siden at bæredygtighed blev defineret da FN i 1987 udkom med Brundtlandsrapporten med overskriften “Vores Fælles Fremtid”. Rapporten skulle ses som en opgave i at formulere et globalt program for ændringer i forhold til verdens miljø- og resourceproblemer for at sikre en bæredygtig udvikling efter år 2000. 20 år senere bliver der stadig sat mål for hvordan en bæredygtig udvikling kan sikre vores “nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres”, som det hedder i rapporten.
Fiskeskind var i mange år et affaldsprodukt, men den islandske virksomhed Nordic Fish Leather garver skindet, så det kan bruges i beklædning. Det er der et dansk brand der benytter sig af i deres sneakers, hvis inderside beklædning er lavet af min. 50% genanvendte plastikflasker. Find ud af hvem det er længere nede...
Bæredygtighed handler blandt andet om hvordan vi passer på jorden så den ikke tager mere skade. FNs bæredygtighedsmål viser helt konkret hvilke aktive valg man kan tage i sin hverdag som enkeltperson, men sætter også fokus på de opgaver, som enkelte nationer og organisationer har hver især. EUs formand, Ursala von der Leyen har klimaet som en af sine mærkesager, og det har blandt andet vist sig i hendes ambitiøse mål, for at gøre EU til det første klimaneutrale kontinent i 2050. I juli til det seneste EU topmøde var der også enighed om at bruge mindst 3.270 milliarder kroner på den grønne omstilling over de næste syv år. Herhjemme bliver der afsat to milliarder årligt i fem år til at fremme grønne investeringer og innovation. Derudover er der planer om at vi skal reducere drivhusgasser med 70% inden 2030. Det er store tal og store ambitioner, men hvordan omsætter virksomhederne det til praksis?
Hvor i de store ambitioner er forbrugerne? Det er nemlig dem der sætter dagsordenen, når det kommer til efterspørgsel, og de er blevet meget opmærksomme på de produkter de køber. Faktisk er danske forbrugere blandt de mest klimabevidste i verden. Især generation Z, de der er født efter 2001, er enormt opmærksomme på et brands CSR og undersøger gerne en virksomheds etiske kompas inden de lægger deres penge der. Også ældre generationer kigger mere og mere på deres CO2 aftryk når de handler, og er villige til at betale mere for bæredygtighed. Det har stor betydning for deres forbrugsmønstre og de krav de stiller til deres brands. Er din virksomhed klar til at indfri de krav?
Efterspørgslen fra bevidste forbrugere stiller højere og højere krav til brands og deres materialer og produktionsmetoder, og blandt andet tøjindustrien er udskældt for en brug-og-smid-væk kultur samt ressourcespild i forbindelse med afbrænding af kollektioner som ikke bliver solgt. Ældre brands opdaterer og udvikler sig efterhånden som behov og efterspørgsel på bæredygtighed stiger, mens andre brands bliver skabt udelukkende med bæredygtighed for øje. Et godt eksempel er mode brandet Pangaia som når hele vejen rundt i deres materialer, produktion og levering. Det er tidløst “leisure wear” i naturlige materialer som ikke skal vaskes så tit. Indfarvningen sker med bionedbrydelige materialer og tøjet sendes afsted i komposterbare plastikindpakning. Deres seneste tiltag er sneakers hvor “skindet” er lavet af fibre fra vindruer.
Et dansk bud på bæredygtigt fodtøj kommer fra Woden som laver sneakers med fiskeskind der ellers er et affaldsprodukt. Indersideforstærkningen er lavet af et materiale som indeholder min. 50% genanvendte plastikflasker og sålen indeholder en blanding af naturgummi og genbrugsgummi.
Forbrugerne vil vide hvor materialerne kommer fra og fokuserer på genbrug af materialer og genbrug i det hele taget. Det er blandt andet grundlaget for KALO Kopenhagen, som slet ikke sælger tøj. De lejer det ud. Hver måned kan man vælge mellem nye styles og det lejede tøj bliver afhentet, vasket og renset og sendt til en anden forbruger. Her er der tale om en brug-og-giv-det-videre kultur på abonnement.
Når de store spillere rykker, kan det mærkes på hele markedet. Derfor er det også værd at bemærke Coops klimaplan fordi den kan skabe helt nye standarder. Coop har sat sig for ikke kun at være klimaneutrale, men klimapositive. Deres plan kommer blandt andet til at omhandle deres køleanlæg, opsætning af vedvarende energikilder i Danmark, transport af varer, og aktivt arbejde med leverandører om at fremme mere klimavenlig produkter. Sidst men ikke mindst vil de inddrage forbrugerne direkte, ved at implementere en klimafunktion i Coops app, så man kan følge med i sit eget klimaaftryk ved sine vareindkøb.
Et andet tiltag som hele detailhandlen burde være opmærksom på, er deres indsats for at gøre tilbudsavisen forbudt. Gennem et åbent brev til klimaminister Dan Jørgensen opfordrer de til at forbyde trykte tilbudsaviser, som hvert år betyder 300.000 fældede træer, 336.000 tons udledt CO2 og 84.000 tons aviser. Lykkes Coop med sit foretagende vil forbrugerne blive skubbet ud på de klimavenlige online platforme for at finde deres tilbud. Det skal detailhandlen selvfølgelig være klar til.
Der er tryk på ideerne og innovationen når det kommer til bæredygtige løsninger fra de forskellige brands, men de fleste fysiske butikker halter desværre bagud når det kommer til inventaret. At tage betaling for plastikposer er ganske enkelt ikke nok for den bevidste forbruger og det pynter kun meget lidt i den samlede CSR. Tænk hvis man kunne fortælle sine kunder at de fysiske omgivelser i ens butik var bæredygtige.
Vores fælles fremtid afhænger af, at vi tager ansvar. Derfor er bæredygtighed en vigtig del af vores strategi. Vores virksomhedsfilosofi er, at vi hver især er forpligtet til at gøre så meget vi overhovedet kan for, at den næste generation får en bedre og grønnere verden.
Planeten Jorden kalder, og den har brug for vores hjælp. Handling på bæredygtighedsfronten er nødvendig. Forbrugerne tager allerede ansvar, og det må virksomhederne også.