Kunstig intelligens i retail

Fremtidens retail er levende data

Forestil dig at du går ind i en butik, hvor du får en push-notifikation i form af en velkomstbesked. I den vil du blive præsenteret af tilbud og anbefalinger baseret på tidligere køb, eller personer du følger på de sociale medier. Inde i butikken står en ekspedient klar til at hjælpe dig videre baseret på de data butikken har om dig. Det scenarie er ikke fremtiden, men den perfekte blanding af data og kunstig intelligens, som kunderne kommer til at nyde godt af – hvis redskaberne er til rådighed.

Fremtidens retail er levende data

Forudsætningerne for at levere en personlig kundeoplevelse har ændret sig i løbet af det sidste år. En stor del af forbrugernes handel er nu rykket online - hurtigere end man havde forventet. Mange kunder oplever, at de ikke længere er et kendt ansigt, når de går ind på en webshop, som de plejede at være i den fysiske butik. Hvordan kan det ikke gå ud over loyaliteten til et brand?

På webshoppen, såvel som i den fysiske butik, bør data være den primære drivkraft til viden om kunderne – og det hele sættes i spil af kunstig intelligens. I Ka-ching POS gør vi det eksempelvis gennem machine learning, som hele tiden indsamler data om produkter, kunder og salg for at optimere kundeoplevelsen. Det handler ikke om at lade teknologien tage over, for der er rigtig mange ting, som den ikke kan. Den skal derimod lave et stykke arbejde, som skal være basen for den personlige betjening, som ekspedienterne nu får mere overskud til at levere.

Hvilket syn har retailere på kunstig intelligens?

70 %
af retailere ser kunstig intelligens som en mulighed
73 %
mener at kunstig intelligens vil udføre nogle af de opgaver, som lige nu ligger hos mennesker
67 %
mener, at det vil føre til en højere livskvalitet og dannelse af flere job 

Kunstig intelligens som lagermedarbejder

Vi har brug for at møde et menneske ansigt til ansigt, og normalt vil det menneske, man møder i butikken, ikke kun skulle møde kunden med en personlig service, men også holde styr på lager, kommende kampagner, indkøb og meget mere. Det er mange kasketter at have på samtidig, men med kunstig intelligens i kassesystemet kan meget af det logiske arbejde automatiseres. Produkters salgshistorik vil blive brugt til at forudsige kommende salg, og kan dermed fortælle hvornår der skal købes ind og hvor meget. Det løfter alligevel en del beregninger og bekymringer fra ekspedientens skuldre, og frigiver overskud til kunden (for ikke at tale om besparelser i indkøb og lageroptimering).

Lagerstyring fra POS

Kundeklubben puster liv i data

På grund af EU’s GDPR lovgivning er det stadig op til den enkelte, hvor meget data man vil have ud. Derfor vil man som kunde ikke nødvendigvis opleve alle de teknologiske fordele, brands kan tilbyde, hvis ikke man ønsker at dele sine data. Som forbrugere deler vi ikke hvad som helst, medmindre vi kan se, at der er en fordel i det. Derfor bør brands sørge for at kunne tilbyde os noget relevant i bytte for vores data. I en kundeklub kunne det være tilbud baseret på købshistorik, personaliseret service i butikken eller fordele hos samarbejdspartnere. Vi har før talt om kunstig intelligens med kundeklubben i fokus. Det kan du læse om her.

Som en del af Science City Lyngby er Retail Tech Lab et testcenter for teknologi i fremtidens retail. Ka-ching har indgået et samarbejde med en større dansk sports-retailer, som åbner en pop-up store hvor de vil teste nye koncepter indenfor retail. I tech lab'et er også virksomheden Justface Retail som bruger kamerateknologi kombineret med kunstig intelligens til at klassificere adfærd og give nøjagtig forbrugerindsigt i de kunder, som besøger den fysiske butik. Butikkerne kan bruge informationerne til at forbedre kundeoplevelsen og dermed forøge bundlinjen, samt holde øje med kundeflowet og hvornår de enkelte målgrupper besøger butikken. Justface Retail er som dansk virksomhed underlagt EUs GDPR lovgivning, og er i løbende dialog med datatilsynet for at være sikker på at standarden for individets datasikkerhed overholdes.

"Som det er i dag skal man give tilladelse til at blive ansigtsgenkendt, hvilket betyder at man skal give sit samtykke inden man går ind i butikken, og det forhindrer desværre muligheden for, at få fuldt udbytte af vores teknologi – vi håber dog på nogle lempelser på det område i fremtiden, da vores teknologi i realiteten er markant mere GDPR compliant end normal video overvågning", udtaler Kasper Rost fra Justface Retail.

Ka-ching POS bruger kunstig intelligens gennem machine learning, som bliver bedre og bedre til at forudsige købsmønstre og relaterede varer jo flere salg der foretages. Derudover er al data i real-tid så lagerantal, ordrer og køb registreres med det samme. Vi er front-runners når det kommer til fremtidens kassesystem, og tilbyder gerne en uforpligtende demo.

FAQ: Den nye lovgivning om digitale kasseapparater

Den nye lovgivning om indførelse af digitale kasseapparater træder snart i kraft. Og ja vi ved det godt - det kan virke som en svær og kompleks forandring for mange virksomhedsejere. For at hjælpe med at afklare nogle af de mest almindelige spørgsmål, har vi udarbejdet denne FAQ-sektion. Her finder du svar på de spørgsmål, der oftest opstår i forbindelse med den nye lovgivning.

Sådan optimerer du din E-commerce med et integreret kassesystem

For dem der handler online er en velfungerende E-commerce afgørende for succes. Et integreret kassesystem kan være en game-changer, da det bringer en række fordele til bordet, der kan forbedre både kundeoplevelsen og den interne drift. Lad os udforske, hvordan et integreret kassesystem kan optimere din online butik ved at forbedre kundeoplevelsen, lagerstyring og salgsrapportering.


Vis mere