Forbrugerindsigter

Sådan skaber du et brand, ingen kan modstå

Forbrugernes måde at shoppe på skal forstås som en refleksion af samfundet. For at forstå de tendenser, der dominerer retail-branchen, må man først forstå de sociale, politiske og økonomiske trends. Forbrugernes behov, i den vestlige verden, er ikke kun fysiske men også etiske, selvrealiserende, bæredygtige og politiske. Det handler derfor om at skabe et brand, som forbrugerne vil adaptere til deres individuelle livsstil.

Sådan skaber du et brand, ingen kan modstå

Retail branchen har forandret sig, og B2C virksomheder skal derfor ikke kun kommunikere gennem unikke salgstilbud men i stedet fokusere på oplevelser og emotionelle værdier. Med hjælp fra Katrine Lee Larsen, CEO hos og stifter af Copenhagen Cartel, har vi fundet tre steps til at styrke jeres brand:

1. Find jeres mærkesager og stå ved dem! 

Forbrugerne går op i et brands etik og værdier, nogle miljømæssige, andre sociale eller politiske. Millennials, en målgruppe i hastig udvikling, er den mest samfunds- og miljømæssige bevidste generation, og de er indflydelsesrige. 

“Forbrugerne i dag er meget bevidste, og det stiller store krav til et brand. Derfor er det vigtigt at være autentisk, da forbrugerne simpelthen ikke finder sig i at blive løjet for eller ført bag lyset (hvem kan egentligt lide det!). Et stærkt purpose hjælper forbrugeren med at kunne identificere, relatere og engagere sig i et brand, da det er nemt at vide, om man deler fælles værdier", siger Katrine Lee Larsen.

I en undersøgelse, foretaget af Nielsen og Deloitte, kom det frem, at millennials er mere villig til at betale for et produkt eller ydelse, som er bæredygtigt eller kommer fra virksomheder, som tager et socialt eller miljømæssigt ansvar. 

Generation millennials

Du kender måske millennials under navnet generation Y, og er en samlet betegnelse for forbrugere, der er først i årene 1980-1995. Det vil altså sige, at de i 2021 er mellem 25 og 41 år gamle. 

Millennials er en generation med større forventninger til kundeservice – og de er villige til at betale for det! 

Derudover prioritere millennials den gode købsoplevelse og den værdi produktet giver dem – og de er villige til at betale mere for et bestemt brand.

En af måderne hvorpå I som virksomhed kan gøre det lettere for forbrugerne at forstå jeres forretning, er gennem en synlig og transparent værdikæde. Ved at fremvise jeres værdikæde, får forbrugerne mulighed for at forstå produktets vej til dem. Det er ikke nok bare at skrive, at produktet er bæredygtigt, I skal forklare, hvordan produktet er bæredygtigt.

Ifølge Katrine Lee Larsen, “så går vejen til et stærkt brand gennem autencitet og et stærkt purpose, som er belagt med balancen mellem et stærkt fokus og en omstillingsparathed.”

2. En god produktoplevelse er ikke længere nok

Når forbrugere shopper efter produkter, handler det om at få tilfredsstillet et behov. Deres motivation er måske startet i det fysiske; varmere tøj til vinteren, ødelagt computer, udskiftning af bil, men fordi markedet bugner af produkter, der alle kan tilfredsstille dette behov, bliver forbrugerens motivation i stedet selvrealiserende. 

“Det er ikke længere nok “bare” at give en god produktoplevelse. Et brand skal signalere formål, en mission – så forbrugerne føler de er en del af noget større”, udtaler Katrine Lee Larsen.

Ved at brande sig på produktets emotionelle salgsværdier, fortæller man som brand, hvordan forbrugeren kan iscenesætte sig på den helt rigtig måde gennem netop jeres produkt. Med et par løbesko fra Nike får forbrugeren ikke kun et par stødabsorberende sko, men også viljen til sejr. Når forbrugeren køber en iPad fra Apple, handler det ikke kun om de tekniske funktioner, men i endnu højere grad om Apple’s evne til at tale til forbrugerens kreativitet og innovative side. Brands bliver niche-religioner med deres egne værdier, livsstil, sprog og symbol, og gennem køb tilslutter forbrugernes sig disse religioner.

Apple_new

3.Brug jeres kanaler til at komme tættere på forbrugeren

Takket være internettet har det aldrig været nemmere at komme tæt på forbrugerne. Forbrugerne er digitale, så derfor skal I som virksomhed også være det! 

Brug jeres kanaler til at fortælle historien om, hvad netop jeres produkt kan gøre for forbrugeren. Brug jeres kanaler til at være mere transparente omkring jeres produkt og værdikæde, vis jeres originalitet og lad jeres værdier blive en del af jeres fortælling.

“Hos Copenhagen Cartel forsøger vi at holde det ægte. Vi kommunikerer og inddrager vores community i alt lige fra hverdagsbeslutninger til nye farver og styles – så vores community reelt kan relatere til vores content”, siger Katrine Lee Larsen.

screenshot_cph

Er du interesseret i at lære mere om, hvorfor vi som mennesker har et behov for at shoppe eller hvordan man kan opbygge et stærkt brand, så kan vi anbefale at dykke ned i The Fashion Retailers indsigtsunivers.

Stigning i jobskifte

Copenhagen Cartel

Katrine Lee Larsen oplevede, da hun boede på Bali, hvordan de balinesiske badestrande flød over med skrald og plastikstumper, der skyllede op fra havet. Med Copenhagen Cartel udfordrer Katrine de traditionelle produktions- og forbrugsmønstre ved at give rest- og spild ressourcer, som normalt anses som værdiløse, nyt liv og tilbyder en bred palette af bæredygtige produkter, der sætter mennesker og klima før profit. Læs mere om Copenhagen Cartel her: https://copenhagencartel.dk/pages/purpose.

FAQ

1. Hvordan kan virksomheder kommunikere deres etik og værdier effektivt til forbrugerne?

- Som virksomhed kan du kommunikere etik og værdi effektivt til dine følgere ved at være autentisk og transparent. Det indebærer at være ærlig om dine praksisser og handlinger, og tydeligt demonstrere engagement i sociale, miljømæssige og politiske spørgsmål gennem branding og kommunikation.

2. Hvilke konkrete trin kan din virksomhed tage for at skabe en synlig og transparent værdikæde, der appellerer til forbrugernes værdier?

- For at skabe en synlig og transparent værdikæde, der appellerer til forbrugernes værdier, kan du for eksempel fremhæve din bæredygtighedspraksis, dit sociale ansvar og og dine produktionsmetoder. Det kan omfatte detaljeret information om materialer, produktionsprocesser, certificeringer og partnerskaber med organisationer, der støtter lignende værdier.

3. Hvordan kan du bruge digitale kanaler til at engagere kunder og fortælle historien om dine produkter og værdier på en autentisk måde?

- Du kan kan bruge digitale kanaler til at engagere kunder ved at fortælle en sammenhængende historie om dine produkter og værdier. Dette kan omfatte brug af sociale medier til at dele historier, videoer og billeder, opbygge et fællesskab omkring brandet og opmuntre til brugerengagement gennem kommentarer og delinger. Ved at skabe en autentisk og meningsfuld tilstedeværelse online kan virksomhederne opbygge tillid og loyalitet hos deres kunder.

Tjekliste til Black Friday 2024: Er din butik klar?

Vi er i November måned og det betyder, at Black Friday og julesalget er lige om hjørnet. For detailhandlen er det nu, der skal planlægges, så du er bedst muligt forberedt i en tid, der kan være hård at komme igennem.

Er din butik klar?

Vi har lavet en praktisk tjekliste med 8 vigtige forberedelser, der kan hjælpe dig og dit personale med at skabe en problemfri oplevelse for kunderne og i sidste ende optimere salget.

Vidste du, at du kan prøve Ka-ching POS helt gratis?

Detailhandel bliver stadig mere og mere digital, og derfor er det vigtigt at vælge det rette Point of Sale (POS) system, der kan håndtere både online og fysiske salg. Hos Ka-ching har vi udviklet et avanceret POS-system, der ikke blot er robust og alsidigt, men også tilgængeligt i en gratis version, så du kan teste det, før du forpligter dig. Vores gratis version af Ka-ching POS kan downloades fra App Store, og giver dig mulighed for at udforske vores system i et testmiljø for at se, om det opfylder dine forretningsbehov.

Ka-ching - det måske bedste alternativ til Shopify POS

I en tid hvor detailhandel konstant udvikler sig, er der en stigende tendens blandt forbrugere og virksomheder til at prioritere brugervenlighed og omnichannel-oplevelser. Forbrugerne forventer nu en problemfri og ensartet oplevelse på tværs af alle kanaler, hvad enten de handler online eller i fysiske butikker. Detailhandlere søger derfor POS-systemer, der ikke kun er intuitive og lette at bruge, men også kan integrere forskellige salgskanaler effektivt. Dette skift har gjort det nødvendigt for detailhandlere at vælge POS-løsninger, der kan levere på disse krav, såsom Shopify POS og Ka-ching POS.


Vis mere